Hvordan forbedrer man kvaliteten i sundhedsvæsenet?  Sådan helt praktisk – hvad gør man, når data i de kliniske databaser viser, at man ikke leverer den ønskede kvalitet? Hvad stiller man op, når man har opdaget, at der er problemer med kvaliteten eller patientsikkerheden?

 

Nogen ved det, andre har brug for hjælp til at omsætte kvalitetsdata til bedre kvalitet for patienterne. Hjælpen kan du hente i denne webbaserede kvalitetshåndbog: www.cancer.dk/kvalitetshaandbog

 

Håndbogen giver en oversigt over eksisterende datakilder og leverer en 'trin-for-trin' vejledning til PDSA modellen og forskellige værktøjer som årsagsvirkningsdiagram, interview, serie- og kontroldiagram m.m. Du kan også finde eksempler på bl.a.mål, måling og ændring. Og på hvordan du involverer patienter og pårørende i kvalietsudvikling.

 

Håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Region Hovedstaden. Ambitionen har været at lave en dynamisk håndbog, der løbende kan opdateres, og som understøtter forbedring af kvalitet og patientsikkerhed til glæde for patienter og pårørende.

 

God arbejdslyst!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontaktinformation: 
Du skal være logget ind for at se kontaktinformation Login eller opret en profil